Fantastiske Brorsonsminde

Brorsonsminde er smukke selskabslokaler og specielle mødelokaler i historiske omgivelser – lige midt i Ribe

På Brorsonsminde har vi lokaler med særpræg og charme til alle livets fester, bryllupper, konfirmationer, julefrokoster, til kulturarrangementer, mindesammenkomster, til møder og konferencer.

Brorsonsminde ligger midt i middelalderbyen, Ribes ældste og smukkeste kvarter. Der er en gåtur på få hundrede meter fra Ribe Domkirke og et stenkast fra Stormflodssøjlen på Skibbroen. Huset er opkaldt efter salmedigteren Brorson (1694-1764), som de sidste godt 20 år af sit liv, var Biskop ved Ribe Domkirke. Hver dag kan man høre klokkespillet fra Domkirken spille en af hans smukkeste salmer: ”Den yndigste Rose er funden”.

Brorsonsminde blev bygget som missionshus i 1899 af Indre Mission. Her har gennem årene været holdt søndagsskole, kirkelige møder for byens befolkning, spejder-og ungdomsmøder. I 2007 blev huset nænsomt restaureret og moderniseret af Lise Frederiksen og Poul Anker Nielsen

På Brorsonsminde mødes byens borgere til kulturelle arrangementer og til de forskellige fester, der fejres gennem livet. Også besøgende udefra sætter pris på at mødes et sted, som med sit arkitektoniske særpræg skiller sig ud fra nyere hotellers selskabslokaler og gængse mødelokaler.

Previous Next
Close
Test Caption
Test Description goes like this